Retriever søger studentermedhjælper med flair for data og visualisering

Studentermedhjælper med flair for data og visualisering

Interesserer du dig for datavisualisering, medier og analyse? Og vil du være med til at sikre, at vores medieanalyser kommer til live gennem engagerede datavisualiseringer og gennemtænkt design? Så er et studiejob i Retrievers analyseafdeling lige noget for dig.
Vi søger netop nu en initiativrig student, der gerne vil være med til at videreudvikle vores digitale medieanalyser.
Vi ser gerne, at du har en baggrund inden for statistik, samfundsøkonomi, matematik, it eller medier, men det vigtigste er, at du er har stiftet bekendtskab med Business Intelligence-værktøjer som for eksempel PowerBI, Qlik eller Tableau.

Dine arbejdsopgaver kommer primært til at bestå af:

  • Udarbejde analysedesigns i Tableau
  • Arbejde med og kortlægge formler og andre værktøjer i Tableau
  • Læse og kategorisere omtale i medierne
  • Bistå analytikerne i deres daglige arbejde

Vi forestiller os, at du:

  • har lyst til at arbejde med og udvikle dine evner inden for Tableau
  • har øje for og lyst til at arbejde med visualisering
  • er interesseret i digitale, redaktionelle og sociale medier, samt de muligheder de har for virksomheder og organisationer i deres kommunikations- og marketingsarbejde
  • er en selvstædig og nysgerrig person
  • er en struktureret person, der forstår at prioritere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • er fuld af gåpåmod og har lyst til at lære

Hvem er vi?

I Retriever er vi stolte af at være Nordens største udbyder af medieovervågning, medieanalyse og virksomhedsinformation. Vi er alle drevet af at forstå vores kunders virksomhed og den verden, der omgiver dem, og vi lever efter vores værdier: troværdighed, innovation og engagement – hver dag.
Vi samler talentfulde og motiverede mennesker, og det giver os grundlaget for at fortsætte med den konstante og stabile vækst og udvikling, der har karakteriseret Retriever hidtil.
Vi tror på, at innovation sker gennem teamwork, og når man sætter talenter sammen, så skabes det stof, som fremtiden er lavet af. Kom og vær med! Hos os vil du opleve en arbejdsplads bestående af et team af højt motiverede medarbejdere, der arbejder i et fantastisk miljø, hvor vi bakker hinanden op hver dag.

Retriever tilbyder dig:

  • Et stærkt team af professionelle og dedikerede kollegaer, hvor fællesskab og sammenhold er nøgleord
  • En fantastisk teamånd med kollegaer fra hele Norden
  • En arbejdsplads med åben kommunikation, masser af humor, højt til loftet og plads til fleksibilitet
  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst

Arbejdstid

Vi forventer, at du kan arbejde i dagstimerne en til to dage om ugen.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til jeanette.olsen@retriever.dk.

Opstart hurtigst muligt – send derfor gerne din ansøgning allerede i dag. Deadline tirsdag den 6.august 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte analysechef Jeanette Olsen på ovenstående mailadresse eller på telefon 2744 1778