Retriever Danmark søger Customer Success Manager

Vores kunders succes er vores højeste ønske, og vi er drevet af at forstå vores kunders verden. Det kan vi kun, hvis vi har talentfulde og motiverede mennesker ombord. I Retriever er vi stolte af at være Nordens største udbyder af medieovervågning, medieanalyse og virksomhedsinformation. Vi er alle drevet af at forstå vores kunders virksomhed og den verden, der omgiver dem.

Hvad jobbet går ud på

Som Customer Succes Manager refererer du til salgschefen og du indtræder på lige fod med dine kollegaer i Customer Succes teamet, hvor du vil eje kunderelationen fra det øjeblik, en kunde indgår en aftale til genforhandling.

Det indebærer:

  • Facilitere on-boarding sammen med Client Relations, træning og kontinuerlig re- og proaktiv interaktion med kunderne i din portefølje
  • Skabe grundlaget for og pleje flerårige relationer med relevante stakeholders hos kunderne
  • Følge og give input til videreudvikling af kundekommunikationsplaner til forskellige kundesegmenter sammen med de øvrige afdelinger Salg, Client Relations og Marketing
  • Følge med i kunders brug af vores digitale platform og identificere forbedringspotentiale for kunderne i deres arbejde med vores platform
  • Udføre periodiske proaktive tjek af kunders tilfredshed
  • Uddanne kunder i eksisterende og nye muligheder for at sikre succesfuld brug af vores digitale platform
  • Sikre relevant opsalg og opnåelse af tilhørende porteføljevækstmål i dialog med kunder og i samarbejde med Marketing og andre relevante interne stakeholders
  • Genforhandle kundeaftaler og sikre fastholdelse af kunder

Dit fokus vil være rettet mod at fastholde kunder og bidrage til at gøre dem til ambassadører for Retriever. Vi ser gerne, at du er god til at lytte og opfange kundernes behov i dialogen med dem, samt at du kan skabe engagement omkring Retrievers brand og produkter.

Du kommer til at arbejde med tydelige KPI’er: Dine prioriteter vil være at begrænse churn samt at udvide din kundeportefølje gennem kundepleje og mersalg. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kundeservicemedarbejdere, produkteksperter, analytikere og sælgere.

Hvem vi søger

Vi ser gerne, at du er socialt intelligent, udadvendt og giver energi til rummet. Du skal være en teamplayer, der forstår at være en del af et hold, hvor du træder til og hjælper. Derudover forventer vi, at du har næse for at se muligheden for merskabende værdi for kunden og for Retriever, og at du kan omsætte dette til at vækste din kundeportefølje. Du skal være i stand til at skabe gode relationer eksternt såvel som internt. Vi forestiller os, at du personligt har et stort drive, at du er professionel og kan skabe tryghed for vores kunder.

Vi ser gerne, at du har erfaring og interesse inden for områderne salg, kundeservice, kommunikation, medier, PR, media intelligence eller lignende.

Som person er du:

  • En teamplayer. Du foretrækker at arbejde i et team fremfor alene, og du leder konstant efter nye måder at samarbejde, dele og lære fra andre
  • Du har et godt overblik, er god til at planlægge og kommunikerer klart – både på dansk og engelsk
  • Du finder det interessant at dykke ned i data og analysere genforhandlingscyklus og opsalgsnøgletal
  • Relationssøgende. Du er optimistisk, har gå-på-mod og spørger for at forstå og kan omsætte svar til behov og succeskriterier

Retriever tilbyder dig

  • Et stærkt team af professionelle og dedikerede kollegaer, hvor fællesskab og sammenhold er nøgleord
  • Fantastisk teamånd med kollegaer fra hele Norden
  • Et stærkt, fokuseret performancemiljø med åben kommunikation, fleksibilitet, masser af humor, højt til loftet og plads til dine unikke perspektiver
  • Fællesfejringer af succes samt rejser i forbindelse med kick off og andre sociale arrangementer
  • Fri telefon og internet
  • Arbejdsplads i indre København lige over for metrostop Marmorkirken


Ansøgning, CV og spørgsmål

Send din ansøgning og CV til th@retriever.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Salgschef i Danmark

Tommy Hall, Mob: +45 27 83 10 53