Retriever søger Client Relations Manager

Vil du være med?

Er du en forretningsorienteret leder, der har lysten til at udvikle og udbygge kunderelationer og loyalitet i en nordisk forankret virksomhed på både strategisk og operationelt niveau?

I Retriever er vi stolte af at være Nordens største udbyder af medieovervågning, medieanalyse og virksomhedsinformation. Vi er alle drevet af at forstå vores kunders virksomhed og den verden, der omgiver dem, og vi lever vores værdier: troværdig, innovativ og engageret – hver dag.Hos Retriever stræber vi efter at skabe langvarige relationer med vores medarbejdere. Vi samler talentfulde og motiverede mennesker, og det giver os grundlaget for at fortsætte med den konstante og stabile vækst og udvikling, der har karakteriseret Retriever hidtil. Vi tror på, at innovation sker gennem teamwork, og når man sætter talenter sammen, så skabes det stof, som fremtiden er lavet af. Hos os vil du opleve en arbejdsplads bestående af et team af højt motiverede medarbejdere, der arbejder i et fantastisk miljø, hvor vi bakker hinanden op hver dag.

Hvad kan du forvente af stillingen

Som Client Relations Manager kommer du til at spille en central rolle i forhold til at videreudvikle vores kunders løsninger og loyalitet både i Danmark og i Norden, og du vil være ansvarlig for at udbygge de relationer, som er etableret af vores salgsafdeling. Du bliver ansvarlig for udarbejdelse og vedligehold af vores kundestrategi, hvor du er med til at sikre nyskabelse, konsistens og rød tråd i Retrievers daglige kundekontakt. Dine opgaver bliver blandt andet at drive og gennemføre årlige planer, at koordinere daglig kundekontakt og aktiviteter både internt og med eksterne partnere samt varetage de ad hoc-opgaver, der naturligt følger i stillingen. Du er ansvarlig for dit teams kompetencesammensætning og performance og deltager aktivt i den danske ledergruppe, ligesom du er en del af den nordiske gruppe for ledere af Client Relations.

Din rolle bliver blandt andet at

  • Sammen med dit team at sikre den bedste serviceoplevelse
  • Videreudvikle vores servicekoncept sammen med ledergruppe og nordiske kollegaer
  • Udvikle og implementere årsplaner
  • Planlægge og afholde MUS- og lønsamtaler
  • Deltage i kundemøder på dansk og engelsk
  • Sætte kundeløsninger op
  • Afholde kundeseminarer om vores produkter
  • Holde dig opdateret om nyeste tendenser inden for kundeoplevelse og tage relevante initiativer i den forbindelse

Om dig

På det personlige plan er du en ambitiøs ‘do’er’. Du arbejder godt i teams men også på egen hånd, og trives med en bred kontaktflade både internt i organisationen og hos eksterne samarbejdspartnere. Du er handlekraftig og er ikke bange for at tænke ud af boksen og gå nye veje for at komme i mål. Du anvender din ledelseserfaring til at sætte nye mål og skabe de bedste vilkår for dit team og går selv forrest. Du kan lide at ingen dag ligner den anden, og du trives i en stilling hvor opgaverne er mangfoldige. Du involverer og stiller krav til folk omkring dig. Du skal håndtere mange interne og eksterne interessenter, og en central rolle blive at orkestrere og sikre opbakning, så planer og aktiviteter gennemføres. Du kommer til at bevæge dig på alle organisatoriske niveauer og glider ubesværet ind og ud af dialoger på det strategiske, taktiske og operationelle plan.

Du håndterer relationer godt, da dette understøtter din mulighed for at lykkes og få et godt samarbejde både med din ledelse, dine nærmeste lederkollegaer, dit team samt eksterne partnere og kunder.

Som person forestiller vi os, at du er

  • Selvstændig og udadvendt med en veludbygget markeds- og forretningsforståelse
  • Naturlig leder, der vil og kan gå forrest
  • Proaktiv og kreativ i din tilgang til udfordringer
  • Strategisk tænkende og går efter at levere gode resultater
  • God til at holde gejsten oppe og finde på nye ideér og mål til at flytte dit team
  • Mod på at arbejde tværfagligt og samarbejde med dine lederkollegaer og dine nordiske kollegaer

Dine faglige kompetencer

  • Stærke kommunikative evner – skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
  • Gerne mindst 3 år ledelseserfaring
  • Kendskab til ressource- og budgetstyring
  • Dokumenteret resultater med fastholdelse af kunder og øgning af kundetilfredshed
  • Erfaring med levering og implementering af SaaS-løsninger
  • Erfaring med brug af CRM og andre platforme
  • Superbruger af MS Office
  • Erfaring med præsentation på dansk og engelsk
  • Kandidatuddannelse er en fordel, men ikke et krav

Retriever tilbyder dig

  • At du vil vokse og udvikle dig professionelt i et arbejdsmiljø, hvor der er plads til dine egne ideer og initiativer
  • En teknologi- og udviklingsbåret arbejdsplads, hvor du vil blandt andet vil arbejde med kunstig intelligens og Machine Learning
  • Et stærkt team af professionelle og dedikerede medarbejdere, hvor fællesskab og sammenhold er nøgleord
  • Fantastisk teamånd med kollegaer fra hele Norden
  • Del af lille og handlingsorienteret ledergruppe
  • Et stærkt, fokuseret performancemiljø med åben kommunikation, masser af humor og plads til fleksibilitet
  • Fællesfejringer af succes, årlige rejser i forbindelse med kick off og andre sociale arrangementer
  • Mulighed for at få skærpet dine styrker
  • Værdsættelse af dine unikke perspektiver
  • Løn efter kompetencer og performance
  • At se verden! Alle i Retriever bliver inviteret til vores kick off-eventyr. Vi har blandt andet været på Svalbard, i Barcelona og i Istanbul.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV til CEO Alan Malligsen på alan.malligsen@retriever.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.