RelationDesk

En platform til effektiv håndtering af sociale medier for virksomheder og organisationer. I platformen kan du planlægge og publicere kampagner samt håndtere kundehenvendelser og måle engagement.

Retriever køber social medie-startup RelationDesk

Nordens største medieovervågningsselskab Retriever køber social medie-startup RelationDesk for at kunne tilbyde virksomheder og organisationer en samlet løsning til håndtering af alle medieplatforme og -kanaler.

RelationDesk har udviklet en platform til effektiv håndtering af sociale medier for virksomheder og organisationer. Det betyder, at virksomheder og organisationer effektivt kan planlægge og publicere kampagner på sociale medier i platformen og samtidig håndtere kundehenvendelser og måle engagementet blandt brugere af de sociale medier.

  • Med købet af RelationDesk bliver vi den eneste aktør i de nordiske markeder, der kan tilbyde en digital platform, hvor man kan håndtere alle medietyper fra de forskellige sociale medier over radio og tv til skrevne medier på print og i web. Det er en løsning, der svarer på markedets bevægelse mod en mere integreret kommunikationsindsats. Vi er sikre på, at det bliver den nye standard i markedet for professionel PR- og kommunikationsarbejde, siger Alan Malligsen, CEO i Retriever i Danmark.
  • Med RelationDesk vil kunder hos Retriever nu have et komplet overblik over deres omtaler i alle medieplatforme og samtidig have adgang til et værktøj, hvor de effektivt og nemt kan påvirke dialogen i de sociale medier, kan håndtere kundehenvendelser og analysere effekten af indsatsen – og løsningen er ikke begrænset til Danmark, tilføjer Alan Malligsen.

Hurtig vækst

RelationDesk er en startup, der har oplevet kraftig organisk vækst uden behov for ekstern finansiering. Virksomheden har kunder som Telia, Swedbank og SAS på kundelisten.

  • Vi kommer til at drive RelationDesk som eget brand under Retriever, fortæller Fritjof Andersson, CEO og stifter af RelationDesk. Med Retriever som ejer får vi flere muskler til at drive innovation, udvikling og integration og får samtidig mulighed for eksponering af de nye muligheder som RelationDesk tilbyder til Retrievers over 3.000 kunder i de nordiske lande, fortsætter ham.

Ejerskab i mediebranchen

Retriever er ejet af en lang række medier i Norden og etablerede sig i Danmark i 2012, hvor virksomheden hurtigt har etableret sig i det danske marked for medieovervågning og medieanalyse af trykte medier, radio- og tv-medier, webmedier og sociale medier.

  • Dette opkøb er i tråd med vores strategi: vi skal positionere os stærkere inden for vores kerneforretning og vi ønsker at styrke os yderligere på området for sociale medier, hvor vi nu med købet af RelationDesk bruger nyeste teknologi til at give vores kunder adgang til innovative løsninger, siger Robert Söderling, CEO for Retriever-gruppen
  • Vi har igennem en længere periode scannet markedet for virksomheder, der kunne styrke Retriever, men vi fandt kun en virksomhed, der havde ligeså høje standarder, som Retriever, og det var RelationDesk, fortsætter han.

Vil du vide mere? Kontakt hos her.